Skip to main content

Iværksætteri

Har du en drøm om at starte din egen virksomhed? Vi tilbyder rådgivning, sparring og værktøjer, der kan gøre processen lettere – og det koster dig ikke andet end din tid.

Værktøjer til iværksætteri

Vi ønsker at skabe erhvervsudvikling i hele regionen, og derfor har vi samlet en række praktiske skabeloner, som kan hjælpe dig med at få styr på både planlægning og økonomi.

Forretningsplan

En forretningsplan er meget mere end et dokument – det er dit overblik og din strategi. Her beskriver du, hvad din virksomhed skal lave, hvem dine kunder er, og hvordan du vil tjene penge. En god plan gør det nemmere at tale med banker, investorer og samarbejdspartnere, fordi du kan vise, at du har styr på idéen fra start til slut.

Skabelon til forretningsplan

Driftsbudget

Et driftsbudget hjælper dig med at holde styr på de daglige indtægter og udgifter. Det giver dig et klart billede af, om virksomheden kører som planlagt, og hvor der kan være behov for at justere. Med et driftsbudget kan du fx se, om du har råd til at ansætte hjælp, udvide eller skal skære ned på omkostninger. Det er et af de vigtigste værktøjer til at styre en sund virksomhed.

Skabelon til driftbudget

Etableringsbudget

Når man starter virksomhed, er der altid udgifter forbundet med opstarten – lige fra maskiner og udstyr til markedsføring og lokaler. Et etableringsbudget gør det mere overskueligt, fordi du får et samlet overblik over alle de startomkostninger, du kan forvente. På den måde undgår du ubehagelige overraskelser, og du står stærkere, når du skal tale med banken eller søge om støtte.

Skabelon til etableringsbudget

Likviditetsbudget

Selv en god idé kan få problemer, hvis der ikke er styr på likviditeten. Et likviditetsbudget hjælper dig med at planlægge, hvornår der kommer penge ind – og hvornår de skal betales ud. Det kan være alt fra skat og afgifter til husleje og lønninger. Med et realistisk likviditetsbudget får du ro i maven, fordi du kan se, om du har likviditet nok til at klare de faste udgifter og samtidig investere i fremtiden.

Skabelon til likviditetsbudget

Har du brug for råd?

Vi er altid klar til at hjælpe dig med at udfylde skabelonerne eller tale om dine idéer.

Kontakt os
This site is registered on wpml.org as a development site. Switch to a production site key to remove this banner.