Sådan gør du
Vi opdaterer løbende vores fotodatabase, så du nemt kan finde billeder til at markedsføre dine aktiviteter og vores region. Der er flere tusinde billeder, organiseret så det er let at finde det, du har brug for.
-
Find billeder – gå ind i databasen og søg efter de motiver, du har brug for.
-
Download – vælg de billeder, du vil bruge, og hent dem i den ønskede kvalitet.
-
Krediter altid – når du bruger billederne, skal du synligt nævne både fotograf og Arctic Circle Business.
Eksempel: Fotograf Lasse Kyed, Arctic Circle Business
Udvalgte database billeder
Regler for brug
- Gratis til markedsføring
Alle billeder i databasen er frit tilgængelige, når de bruges til at markedsføre aktiviteter, projekter eller regionen som helhed. Det betyder, at du kan bruge dem i dit materiale uden at betale licens. - Ikke til kommercielt videresalg
Billederne må ikke bruges til direkte salg eller produkter, der sælges videre. Du må derfor ikke lave fx postkort, plakater eller merchandise med billederne og sælge dem. - Del gerne digitalt og i tryk
Du er meget velkommen til at bruge billederne på hjemmesider, sociale medier, i præsentationer, foldere eller andet kommunikationsmateriale, så længe formålet er at vise og markedsføre regionen.
Er du i tvivl?
Har du spørgsmål til, hvordan billederne må bruges, eller er du usikker på, om dit projekt passer ind i reglerne? Så er du altid velkommen til at kontakte os – vi hjælper dig gerne på vej.









